lørdag den 27. januar 2018

Keyhanger

Jeg starter hæklekursus på tirsdag i AOF, Svendborg. Keyhangeren er en af mine nye opskrifter, som er et godt begynderarbejde.




Slå en luftmaskerække op med bomuldsgarn og hæklenål nr. 2½. Luftmaskerækken skal måle ca. 93 cm. Start med at hækle fastmasker med start i den 2. luftmaske. Vend hver række med 1 luftmaske. Hækl 5 rækker fastmasker. Tjek om den passer til øjet på karabinen.
Sæt karabinen på snoren. Læg den dobbelt og hækl de 2 korte ender sammen. Klip tråden og hæft enderne. Sy stikkesting 1 cm fra øjet på karabinen. Karabinen bliver på sin plads.

TIPS:

·    Brug en karabin fra en gamle keyhanger.

torsdag den 11. januar 2018

Kurser vinteren 2018


Tirsdag d. 30 januar 2018 starter der et hæklekursus for begynder og let øvede op i AOF Center Sydfyn med mig som underviser. Kom og få nogle hyggelige timer sammen med andre hæklepiger. Læs mere her.


Lørdag d. 3 februar 2018 kan du lære at skrive kursiv med bredpen. En god begynderskrift. Læs mere her.

onsdag den 3. januar 2018

Nytårsforsæt

Jeg laver sjældent nytårsforsæt. Jeg bruger istedet hele året til at lave aftaler med mig selv om bl.a udfordringer eller noget jeg gerne vil lære. Ideerne kommer hen af vejen. 

Jeg er startet med at give mig selv en udfordring i strik. Jeg skal strikke strømper med magic loop. Magic loop strikkes på rundpind og anvendes til strik med en lille diameter, som f.eks. strømper og erstatter de vanskelige strømpepinde.

Jeg må tilstå, at jeg flere gange har været ved at opgive. Jeg har nu fundet fidusen og jeg er ved at komme op i tempo. Dejligt.

Har du prøvet at strikke med magic loop? Og hvad er din erfaring med magic loop?

mandag den 1. januar 2018

Godt nytår

Godt nytår og 

Jeg er klar til et dejligt 2018 med en masse inspiration og skaberglæde med hæklenålen, strikkepindene, symaskinerne mm. 2018 bare kom an.