onsdag den 28. juni 2017

Leo 60 år

I går fyldte Leo 60. Vi havde inviteret den nærmeste familie til paella på bål.


Opskriften kan findes her. Det smagte godt og alle gik mætte fra bordet. Velbekomme.

Og børnebørnene smagte på de første skoleagurker. De faldt i god jord.
Elizabeth, Victoria og Melanie

lørdag den 24. juni 2017

Havedagbog 2017

Mynten i min have skal bruges og der er masser af den. Den kan selvfølgelig bruges til te, i bagværk eller gelé. Til te tager jeg et par blade i et krus, hælder kogende vand over og lader den trække 8-10 minutter. Jeg drikker teen uden sukker. I love it!
Jeg har endnu engang lavet myntegelé:
Æblemynte, stor og flot
Jeg har tilsat finthakket mynte til geleen. Geleen er mørkere i år, da jeg har brugt rørsukker.
Opskriften på myntegelé findes her.

fredag den 16. juni 2017

Hygge - broderi

Jeg har broderet et par små tekster til pavillonen og driv(er)huset i Thy.




Jeg har broderet på hørlærred med 2 tråde amagergarn med en nål uden spids.
God broderilyst.

torsdag den 15. juni 2017

Hæklet grydelapper

Jeg har hæklet 2 hold grydelapper. De bordeaux til sommerhuset og de grønne til mit køkken herhjemme. Jeg har hæklet med 2 tråde bomuldsgarn - en råhvid og en grøn/bordeuax og med nål nr. 4 (bordeaux) og nr. 4½ (grønne). Jeg vil prøve fastheden af og begge kan bruges. Skal lige have dem vasket for at finde ud af hvilken fasthed jeg fortrækker.


Jeg startede med magisk ring, hvor jeg hæklede 7 fastmasker og og næste omgang hæklede jeg 2 fastmasker i hver fastmaske = 14 fastmasker. Jeg har hæklet i spiral dvs. jeg afslutter ikke omgangen med en kædemaske. Jeg hækler rundt og rundt, så der dannes en 7-kant. Ved hver udtagning har jeg sat en markering.
Den grønne sikkerhedsnål er omgangens start

Jeg fortsætter med at hækle rundt til lappen måler ca. 20 cm i diameter = ca. 18 omgange. Inden omgangen sluttes i udtagningen hækles 8 cm med luftmasker til strop. Sæt den fast med en kædemaske i næste fastmaske. Klip garnet og hæft enderne.

Jeg har brugt garnrester. Leg med de 2 farver rundt i cirklen, som du har garn til.

mandag den 12. juni 2017

Havedagbog 2017

Pavillonen er plantet til med:
Agurker, tomater og basilikum
Blomster
Auberginer (frøene er Bilka - dem man fik udleveret ved kassen)
Snackpeber
Blomsten (fjerblomst), som plejer at hænge i midten af pavillonen er ude i det fri for at blive vandet af regnen